Problemet med forældre er, at de altid skal være pinlige. De skal altid være pågående, og skal altid sige de forkerte ting, på de forkerte tidspunkter. De skal altid komme brasende ind af døren, når man allermindst venter, og allermindst ønsker det. Problemet med forældre er, at de ofte bare er et stort problem. Problemet med forældre er, at de aldrig har ret, men ikke vil indse det. Det er jo os børn, som har ret, altid, men det er forældrene bare sjældent villige til at gå med til. Der skal altid diskuteres med børnene, selvom de udemærket er klar over, at det er en umulig kamp. Børnene har ret, og sådan vil det altid være.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEis-Y6JEYeif6fXYxqwZF9QaPIEBFnKW5uG3uI001tHvmKqly6x62qqXbf9gNMHf1-hBHS3k_Ul9nF_zXyYjcMIiXSzqtbk1WjmuPmaZwz8yDkCQVDMS_zVwXCpxpoXvbRzOIrPVYIolXx1/s400/hej.jpg)
Forældre er til for at være på tværs, for at være irriterende, for at være alt for nærgående, for at være pinlige, og sjældent til at holde ud til sammenkomster, ligemeget hvor.
Forældre er til for at være forældre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar